Sådan bliver du psykopat-FRI

– 10 trin til vejen væk fra en psykopat

Det er vanskeligt og hårdt at slippe ud af Psykopatland.

Det er som om alle skiltene kun peger i én retning og det er tilbage – til psykopaten! Og faktisk er det ikke helt forkert. For du er blevet både fysisk og psykisk belastet af at være sammen med psykopaten og du har derfor meget svært ved at få øje på de veje, der fører dig væk fra Psykopatland.

Det er der en grund til.

Du har kæmpet som en vanvittig for at få dit forhold til psykopaten til at fungere. Du er gået langt ud over dine grænser, har strakt dig til dit aller yderste, gjort alt hvad der stod i din magt for at finde en vej igennem. Med tiden har du endda vænnet dig til Psykopatland. Vænnet dig til at alt er vendt på hovedet og reglerne er helt anderledes end i den almindelige verden. Vænnet dig til at acceptere, når psykopaten siger, at det er DIG, der er noget galt med: DU er hysterisk, umulig, uduelig – syg i hovedet!

Accepter din situation

Er du – eller har du været – i et forhold med en psykopat, er du et offer for psykisk og emotionelt overgreb. De fleste bliver så ødelagte af det, at de resignerer og lader psykopaten tage kontrollen.

Psykopatland ødelægger os fuldstændig og selvom din hjerne og din rationelle tankegang engang imellem råber STOOOOOP til dig, så hensætter de emotionelle overgreb dig i en tilstand, hvor du er lammet af en blanding af angst, frygt, uro, kærlighed, afhængighed, og en gennemborende mangel af tro på dig selv. Så at finde vejen ud er en KÆMPE UDFORDRING!!

MEN DER ER EN VEJ UD!

Jeg vil hjælpe dig med at få øje på den!

Vejen ud af Psykopatland

De første to trin ud af psykopatens greb er du allerede er i gang med: Du skal vide og forstå, hvad det er, du er havnet i. Kun på den måde kan du erkende, at du skal væk og ALDRIG tilbage.

Uanset om det er dig, der skal forlade psykopaten eller du er blevet forladt. For Psykopaten forandrer sig ALDRIG, lige meget hvad du eller nogen anden gør. Psykopater kan ikke fyldes op, og vil resten af deres liv være behovssøgende og BRUGE DIG og andre mennesker som middel til at nå deres mål.

Du vil ikke bruges!

Du vil ikke være et andet menneskes middel til at få, hvad DE har behov for.

Du vil ikke kontrolleres og udsættes for følelsesmæssige, psykiske og fysiske overgreb!!

DU VIL VÆRE PSYKOPAT-FRI

Her kommer 10 trin, der kan hjælpe dig!

Med disse 10 trin kommer du væk fra at være offer og tilbage til et liv som selvstændigt handlende menneske med tro på og lyst til at være DIG – i DIN VERDEN!

Det tager tid at komme ud på den anden side

Det er kun 10 trin, men jeg vil ikke lade som om, at det er let. De 10 trin tager tid at komme igennem.

Faktisk er det helt almindeligt, at det tager 12-24 måneder at komme sig oven på et forhold til en psykopat. Og for nogle tager det endnu længere tid – det afhænger selvfølgelig af, hvad du har været igennem og hvor stor en belastning du har været udsat for, samt hvor vanskeligt det er at komme ud af forholdet til psykopaten.

Det er vigtigt, at du ser de 10 trin som en proces, hvor de enkelte trin griber ind i hinanden. Du vil skulle bruge lang tid på at restituere, måske helt op til trin 9. Det samme gælder arbejdet med at erkende, at det ikke var din skyld, samt arbejdet med at genfinde dit selvværd – det tager alt sammen tid og derfor er det en løbende proces, hvor trinene overlapper hinanden.

Få al den hjælp du kan undervejs, da det er en hård tur at tage alene.

Vær dog opmærksom på, at det ofte er meget svært for andre at forstå, at du har været et offer. Og derfor kommer de til at behandle dig, som om du burde kunne tage dig sammen og bare komme over det hele.

Men det kan du IKKE bare!

Det tager tid og du skal gennem hele denne lange helingsproces, for at komme ud på den anden side.

Men du VIL komme ud og du vil se, at du kan få det meget bedre på den anden side!

Især hvis du tager dig tiden til at arbejde med dig selv. Tålmodighed bliver en dyd – især på de sidste trin, hvor du bare rigtig gerne vil være hel igen!

Jeg hjælper dig selvfølgelig meget gerne på vej

Du ønskes al mulig held og lykke på din rejse til Psykopat-FRI