Behandling

Behandling

Pris: 1 time a 1000 kr.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Al min behandling tager udgangspunkt i at hjælpe dig med at få klarhed over, hvad det er for en relation, du er i. De fleste har brug for ikke at være alene med alle deres oplevelser. Og alle oplever, at det hjælper rigtig meget at dele dem med én, der forstår, hvad de har oplevet og som kan give en forklaring på alt det, der kan være så svært at forstå.

Få svar på: Er du i forhold med en narcissist/psykopat?

Jeg har udviklet en helt særlig metode, hvor jeg igennem spørgeteknikker kan hjælpe dig med at vurdere om du er i et forhold med en psykopat/narcissist. Gennem vores samtale afklarer jeg forholdets traume-mønstre samt de adfærdsmønstre og personlighedstræk, der kommer til udtryk og det sammenholder jeg med det symptombillede, som du/klienten har. Og der ud fra laver jeg en samlet vurdering af, om der er tale om en relation til en narcissist/psykopat.

Hjælp til at bryde med de usunde mønstre

Desuden kan jeg hjælpe dig med at få øje på og bryde med alle de usunde mønstre (psykisk vold) og traumebånd, der binder forholdet til en narcissist/psykopat sammen? Samt hjælpe dig med hvordan du sætter grænser.  Hvordan du bryder ud af forholdet. Hvordan du kommunikerer med en narcissist. Hvordan du støtter dine børn i kontakten med en forældre, der er narcissist. Hvordan du kommer videre efter forholdet m.m. Eller hvordan du håndtere, hvis det er et familiemedlem eller måske en arbejdsrelation m.m.

Bliv hel igen

En vigtig del af behandlingen er også at finde ud af, hvordan du har det. De fleste, der har en relation til en psykopat/narcissist, trives ikke særlig godt. Mange har tankemylder, søvnproblemer, lavt selvværd, tristhed, fysiske smerter, nedtrykthed, vrede, angst, stress, sorg, afhængighed m.m. Måske gælder det også dig?  I behandlingen får du hjælp til at håndtere alle de svære følelser og oplevelser samt bliver behandlet for evt. symptomer på stress, angst, depression, PTSD, C-PTSD.

Metoder

Jeg arbejder eklektisk og det betyder, at jeg anvender flere forskellige metoder, alt efter, hvilken udfordring, der behandles. Jeg bruger kognitiv terapi og metakognitiv terapi, hypnoseterapi, mindfulness, IFS (Internal Family System), tilknytningsteorien, mentaliseringsbaseret terapi og fænomenologisk terapi.

Udgangspunktet for alle teknikker og metoder er: at jeg anvender det, der sikrer DIG, den bedste behandling – med den dybeste respekt for, hvem du er og hvad du giver udtryk for, at du har behov for.

Hvor foregår behandlingen?

Jeg har klinik lige uden for Holbæk på en meget smuk herregård. Hvis ikke du har mulighed for at komme til Holbæk, så holder jeg også konsultationer over telefonen eller over Teams.  Ring eller skriv til mig, så finder vi ud af, hvad der er bedst for dig.

Jeg vil hjertens gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen

Mette

KONTAKT MIG HER