5 ting en psykopat aldrig ville gøre
1. De lytter aldrig
Psykopater/narcissister er dybest set ligeglade med andre mennesker. Derfor lytter de kun til andre, hvis de selv kan få noget ud af det eller du taler og interesserer dig for det de også gør. Når du taler med en psykopat/narcissist, vil du se, at de meget hurtigt mister opmærksomheden og begynder at blive flakkende i blikket, begynder at rode med deres mobiltelefon eller afbryder dig for at tale om sig selv eller dreje samtalen over på det, de synes er spændende. Psykopater/narcissister spørger aldrig til, hvordan du har det eller hvad du laver – medmindre de flirter med dig, vil lave forretning med dig eller på anden måde kan bruge dig! Husk at hold øje med – hvad vil han/hun kan bruge dig til? Så du undgår at blive manipuleret med!!
2. De siger aldrig undskyld
Psykopater/narcissister påtager sig ALDRIG skylden for noget – heller ikke selv om det helt åbenlyst er deres skyld. Psykopater/narcissister vender enhver situation om, så dét, der egentlig var deres skyld, pludselig er DIN skyld. Psykopater/narcissister er ude af stand til at erkende deres egne fejl. Psykopater fordrejer altid sandheden, så pilen aldrig peger i deres retning. Derfor siger de ALDRIG undskyld, men reagerer oftest med overdreven vrede i stedet. Hvis en psykopat siger undskyld, så er det manipulation, og kan f.eks være en måde at vinde din tillid på! Psykopater/narcissister kan ikke føle skyld – det er en del af personlighedsforstyrrelsen – men de kan lade som om!
3. De får dig aldrig til at føle dig tryg
Psykopater og narcissister er eksperter i at få dig til at føle dig forkert. Du skal ikke være længe sammen med en psykopat, før du mærker en usikkerhed – man føler sig bare aldrig helt god nok. Særlig narcissisterne er eksperter i at sende een “elevatorblikket” og kassere alt på blikkets vej op og ned. Du bliver aldrig god nok i en psykopats/narcissists øjne, for deres fokus jo dybest set altid er på dem selv – og det er kun dem og deres måde at se eller gøre tingene på, der er det helt rigtige. Selv om du er HELT SIKKER på, at denne gang har du nailet den – og gjort PRÆCIS som du VED, at de ønsker det – så finder de et eller andet som de er utilfredse med. Du er derfor næsten altid på stikkerne, når du er sammen med en psykopat/narcissistet og det føles ekstremt UTRYGT at vide, at du har udsigt til at fejle igen, og igen og igen…..
4. De gør aldrig noget for andre – uden de får noget tilbage
Psykopater BRUGER andre mennesker, fordi de ingen empati har og derfor er ude af stand til at sætte sig ind i andre menneskers behov. Får du en gave af en psykopat, så har psykopaten købt dét, han/hun synes, du skal have – ikke nødvendigvis det, du ønsker dig!! Psykopater/narcissister føler ikke glæde ved at gøre noget for andre. Men de kan godt sole sig i opmærksomheden ved at gøre noget god og derfor kan det se ud som om de trives ved at være gode mod andre! Gør de noget for andre – er det fordi, de kan få noget tilbage – f.eks opmærksomhed, anerkendelse, kærlighed, penge, sex, tillid, prestige, osv!!
5. De er aldrig til at stole på
Psykopater er patologiske (sygelige) løgnere. De lever i en helt anden verden end os andre, hvor det at lyve ikke er forkert. Hvorfor ikke? Fordi psykopaten/narcissisten jo ikke føler skyld…..så hvorfor skulle de IKKE lyve? I deres verden gør det jo ikke noget! Faktisk føler de ofte, at vi andre simpelthen er for naive og dumme. Møder du en psykopat med spørgsmålet: “Hvordan kan du dog finde på at være sådan?” Så skal du huske at det rigtige svar på det spørgsmål altid vil være: “Fordi psykopaten/narcissisten ingen skyldfølelse har og derfor er deres moral også derefter. Så vil du måske svare: “Så må du se at lære det” og så vil JEG svare: “Det kommer han/hun ALDRIG til, for det er en brist de har i deres hjerne!!!” Så DU skal lære det: STOL aldrig på en psykopat/narcissist.